Boy playing in his room with a Classic mid-high bed from FLEXA

Classic

102 produkter
    102 produkter
    Udsolgt
    Udsolgt
    Senest set

    Nogle gange er det helt simple og klassiske bare det bedste. Med FLEXA Classic får du slidstærke børnemøbler i et lækkert og enkelt design, der stilmæssigt passer ind i ethvert hjem. I kollektionen finder du blandt andet nemt en ny FLEXA Classic seng til dit barn, ligesom at kollektionen rummer et væld af spændende løsninger inden for opbevaring, skriveborde og diverse tilbehør til børneværelset. Indret med FLEXA Classic, og få løsninger, der både stilmæssigt og kvalitetsmæssigt kan holde og følge familiens børn op igennem barndommen.

    DANSK DESIGN I FLEKSIBEL INDPAKNING

    FLEXA Classic er dansk design, når det er allerbedst. Vi er stolte af vores kollektion med massevis af lækre, fleksible møbler, der vokser med dit barn i takt med, at han eller hun bliver ældre, og behovene derfor løbende ændrer sig. Børn udvikler sig hele tiden, og vil du undgå at skifte ud i indretningen på børneværelset igen og igen, er det en god idé at vælge fleksible møbler i et tidløst design som dem, du finder her i FLEXA Classic-kollektionen.

    Vi har senge fra Classic i mange forskellige højder og designs – heriblandt både enkeltsenge, halvhøje senge, mellemhøje senge, højsenge, køjesenge og hussenge. Hertil kommer diverse tilbehør, så hvert sengemiljø kan skræddersyes til det enkelte barn. Flere af vores senge kan laves om ved at sætte enten kortere eller længere ben på, så en mellemhøj seng for eksempel kan laves til en enkeltseng, halvhøj seng eller højseng. Det samme princip gælder for de øvrige typer af senge i sortimentet.

    Derudover har halvhøje senge mulighed for tilføjelse af en rutsjebane, så dit barn får sin helt egen legeplads på børneværelset. Pladsen under de høje senge kan udnyttes til at skabe en hyggelig hule eller læsekrog, men der er også plads til for eksempel opbevaring eller i nogle tilfælde et skrivebord afhængigt af sengens højde. På den måde udnytter du pladsen på værelset optimalt ved at bruge værelsets højde og får mere gulvplads i resten af rummet.

    FLEXA CLASSIC TIL STORE OG SMÅ

    FLEXA Classic appellerer til børn i alle aldre – og til deres forældre, der vil elske det stilrene og enkle design, der er super nemt at indrette med. I kollektionen finder du møbler til både store og små, der er designet helt i øjenhøjde med børnene. Hos FLEXA er vi eksperter i at designe med børns behov for øje, og vi bliver hver eneste dag bedre og bedre til at forstå, hvad møbler og andet interiør til børn skal kunne.

    Vi er innovative i vores tilgang til design, men vi nyder også at værne om de gode klassikere som dem, du finder i vores FLEXA Classic-kollektion. Her får du helt klassisk design, rene linjer og møbler, der ikke stikker ud. Samtidig er kvaliteten helt i top, så vores møbler kan gå i arv mellem flere børn og skabe glæde hver eneste dag. FLEXA Classic består med andre ord af børnemøbler, der kan tåle at blive brugt af børn, og det er betryggende som forældre at vide, at møblerne sagtens kan holde til børnenes til tider lidt hårdhændede behandling, høje tempo og vilde lege.

    MED SIKKERHEDEN HELT I TOP

    Møbler i FLEXA Classic-kollektionen er fremstillet i slidstærke kvalitetsmaterialer, som massivt fyrretræ, og er designet med vores karakteristiske bløde former, der er helt uden skarpe kanter, som de små kan slå sig på. Produkterne lever op til de strengeste krav fra EU i forhold til både kvalitet og sikkerhed, og som forælder kan du derfor være helt tryg ved at indrette med møblerne fra FLEXA Classic. Vi værner om sikkerheden for dit barn, der blandt andet kan nyde godt af skridsikre trin og integrerede greb på vores halvhøje, mellemhøje og højsenge samt soft close på vores mange opbevaringsmøbler. Det er sund fornuft for os at have styr på sikkerheden, så du med ro i maven kan lade dit barn bruge vores produkter hver eneste dag.

    INDRET MED FLEXA CLASSIC

    Hvordan skal børneværelset se ud? Hvordan du indretter handler i høj grad om, hvad netop dit barns værelse skal kunne. Skal dit barn sove på værelset, eller er sove- og legemiljø fordelt på to værelser? Skal der være plads til opbevaring eller måske til et skrivebord til det større barn? Mulighederne er mange, og med FLEXA Classic-kollektionen har du frie rammer og gode muligheder for at få plads til alt det, der er behov for på dit barns værelse gennem hele barndommen. Tag gerne barnet med på råd, når du indretter, og skab et trygt og hyggeligt univers, hvor dit barn kan udvikle sig og har lyst til at bruge tid på at lege, lære og slappe af hver eneste dag.