Bookshelf from FLEXA

Boghylder til Børn

10 produkter
    10 produkter
    Udsolgt
    Senest set

    Der skal ofte tænkes kreativt, hvis der skal findes plads til alle barnets ting på børneværelset. Mange børn kan lide at samle, og samlingerne bliver ofte kun større i takt med, at årene går, og barnet vokser og får samlet masser af forskelligt legetøj og nips sammen. Måske det er den seneste dille inden for legetøj, der tager plads på værelset, eller måske barnets kreative projekter har grebet om sig. Uanset hvad I mangler plads til, er hylder til børneværelset altid en god idé. Hos FLEXA har vi et bredt udvalg af boghylder til børn. Her kan dine små opbevare og udstille alle deres yndlingsprojekter i årenes løb. Du kan finde boghylder til børn i vores Classic-, Roomie- og Dots-kollektioner.

    UDNYT RUMMETS HØJDE TIL OPBEVARING

    Når barnets værelse skal indrettes, er det fordelagtigt ikke kun at fokusere på pladsen på gulvet, men også at huske at kigge op og se mulighederne i brug af rummets højde. Boghylder, reoler eller garderobeskabe til børneværelset skaber plads til opbevaring væk fra gulvet, hvor der så til gengæld bliver mere plads til leg, udfoldelse og øvrig opbevaring.

    Boghylderne til børn kan rumme lidt ad hvert, hvad enten I mangler plads til legetøj, bøger og tøj eller til diverse pyntegenstande og særlige skatte, som dit barn gerne vil have udstillet – for eksempel fine tegninger i ramme, flotte sten fra stranden eller den seneste LEGO-kreation, som dit barn er for stolt af til at skille ad igen lige med det samme. Udstillingerne kan løbende skiftes ud i takt med, at interesser ændrer sig, og nye favoritter kommer til. Dit barn kan på den måde have glæde af vores hylder til børneværelset hver eneste dag op igennem hele barndommen. 

    MODERNE OG STILRENT FLEXA–DESIGN

    Vores boghylder til børn er designet med udgangspunkt i børns behov. Vi anser børnene som vores vigtigste eksperter, og derfor har vi gennem mere end 50 år specialiseret os i at designe til børn. Vores hylder til børneværelset findes i utroligt mange forskellige designs, der er nemme at integrere i indretningen. Du kan for eksempel vælge blandt boghylder og reoler i både neutrale farver og smukke pastelfarver, der er lige i børnenes ånd. Fælles for alle vores hylder til børneværelset er, at de er kendetegnet ved deres organiske design med bløde, afrundede kanter og deres nordiske udtryk, der passer perfekt ind i det moderne, skandinaviske hjem. Alle produkter er godkendt efter EU’s strengeste kvalitets- og sikkerhedskrav, så du trygt kan lade dit barn bruge dem hver eneste dag.

    Boghylderne til børneværelset er tidløse og udført i slidstærke og rene materialer som massiv ask, fyrretræ og MDF, så de kan holde i mange år og være til gavn som opbevaringsløsning. Børns interesser og behov er omskiftelige og ændrer sig med lynets hast, og samtidig vokser de små mirakler i et tempo, hvor det kan være utroligt svært at følge med. Så er det rart, at møbler og andet boliginteriør fra FLEXA kan vokse med barnet og følge det igennem store dele af barndommen. Det er netop fleksibiliteten og det funktionelle design, der kendetegner vores produkter, der kan kombineres på mange forskellige måder, så du får netop den indretning, du ønsker på børneværelset.

    FUNKTIONALITET OG ÆSTETIK 

    Det særlige ved produkter fra FLEXA er, at vi har tænkt i æstetik, funktionalitet og fleksibilitet ned til mindste detalje. Det betyder, at vores møbler og boligtilbehør, udover at være flotte at se på, også er nemme at integrere i indretningen og at kombinere på kryds og tværs. Den simple farvepalet skaber rum for kreativitet, så du frit kan slå dig løs og lade fantasien folde sig ud, imens du indretter det helt rigtige værelse til dit barn, der kan favne både hvile, leg og læring – Sleep, Play og Study.

    Blandt vores hylder til børneværelset finder du for eksempel White-boghylderne med click-on-funktion, der både kan sættes på kanten af sengene fra vores White- og Nor-kollektioner eller sættes fast på væggen som en traditionel boghylde. Vores boghylder og reoler fra Dots-kollektionen er også populære, og de kan nemt sættes sammen med senge, legeborde, stole, taburetter og opbevaringsbænke fra samme kollektion eller bruges sammen med møbler fra andre af vores forskellige indretningsserier.

    PLADS TIL EVENTYRLIGE FORTÆLLINGER OG SÆRLIGE SKATTE 

    De fleste børn kan lide at få læst højt eller at læse selv. Derfor fylder bøger typisk også meget på børneværelset. Med en af vores smarte boghylder eller reoler til børneværelset, får du nemt plads til massevis af gode fortællinger, og hænger du din hylde i børnehøjde, kan dit barn selv vælge den bog, det allerhelst vil læse. Med vores forskellige boghylder til børn kan bøgerne stå side om side med enten ryg eller forside udad, så det er nemt for barnet at finde sine favoritter. 

    Børn gemmer ofte på et væld af spændende skatte og fascineres nemt af helt andre ting, end os voksne gør. Uanset om det er en særlig bog, et stykke legetøj, en sten, en strandskal, en tegning eller noget helt andet, der står dit barns hjerte nært, og som derfor skal have en ganske særlig æresplads på værelset, har vi den perfekte hylde at stille skatten på. Hvilken af vores hylder til børneværelset skal flytte ind hjemme hos jer?

    VÆLG ROOMIE, NÅR DU INDRETTER

    Børneværelset har mange formål, og det kan være svært at kombinere til ét rum, som både du og dit barn bliver glade for. Med Roomie-kollektionen kan du dog nemt udbygge og ombygge opbevaringsløsninger til ethvert behov. Alle elementerne passer perfekt sammen, hvilket giver dig mulighed for at skabe din egen unikke opbevaringsløsning, holde børneværelset organiseret og frigøre mere plads og tid til leg og hygge.