Girls are hanging out at their high bed desk from FLEXA

Skrivebord til højseng

6 produkter
    6 produkter
    Udsolgt
    Udsolgt
    Senest set

    Det moderne børneværelse skal kunne rumme mange forskellige funktioner – og særligt i takt med at børnene bliver ældre, kan det blive noget af en udfordring at skabe gode rammer for alt det, som værelset skal kunne. Derfor gælder det ofte om at være kreativ med pladsen, og det kan vi hos FLEXA heldigvis hjælpe dig med. Her på siden finder du vores udvalg af skrivebordsplader, der passer perfekt til montering under en højseng, så du udnytter rummets højde og pladsen under sengen optimalt.

    SKRIVEBORD TIL HØJSENG – EN PLADSBESPARENDE LØSNING

    Med en højseng får du brugt højden i rummet, og det betyder mere plads på gulvet, til at der kan blive plads til et skrivebord, hvor barnet kan klare lektielæsningen eller fordybe sig i kreative projekter og lege. Du kan vælge et af vores almindelige skriveborde, der kan stå på gulvet under sengen fra Study-serien, eller så kan du frigøre endnu mere gulvplads ved at vælge blandt vores click-on-borde her i sortimentet. Skrivebordene, der er beregnet til montering under højsengene, fås med eller uden hylder til opbevaring.

    SKRIVEBORDSPLADE TIL MONTERING PÅ VÆG

    Et click-on-skrivebord er en skrivebordsplade, der monteres direkte på højsengens stel. Vores skrivebordsplader fås i kollektionerne Classic, Nor og White i neutrale farver, der passer fint ind i et skolebarnsværelse – og så kan de samtidig kombineres med andre møbler fra vores kollektioner uden problemer. Nogle modeller er helt simple skrivebordsplader, imens andre har hylder med plads til lidt opbevaring som ved en skrivebordspult. Skrivebordspladerne er lette at sætte op og tage ned igen, og kan med fordel suppleres med separate hylder på væggen omkring skrivebordet.

    Til et godt skrivebord hører der sig naturligvis en god skrivebordsstol, så barnet sidder komfortabelt og i den rette ergonomiske position uanset alder og højde. Med et skrivebord, det rette skrivebordstilbehør og en god skrivebordsstol er rammerne for et både kreativt og lærerigt miljø skabt. Du finder alle delene i vores Study-kollektion, så her kan I sammen finde de møbler, der passer bedst ind på værelset og til barnets behov nu og her.

    SKAB ET RUM MED PLADS TIL AT VÆRE SIG SELV

    Hvor små børn helst vil være der, hvor de voksne er, trækker de større børn sig typisk mere og mere tilbage til værelset, jo ældre de bliver. De vil gerne have ro til at fordybe sig i egne interesser, og derfor er det også vigtigt, at børneværelset er et rart sted at være. Hos FLEXA arbejder vi med 3 ekspertområder – Play, Sleep og Study, som er gennemgående temaer i vores børnemøbler. Med fokus på Study sørger vi for, at vores møbler i denne kategori kan imødekomme de behov, som børn har gennem den del af barndommen, hvor læring, kreativitet og fordybelse er vigtige parametre.

    Med Study-møbler fra FLEXA kan I skabe et værelse med plads til, at barnet kan drømme, være sig selv og udforske de mange skiftende interesser, der kendetegner det at være barn – både alene og sammen med gode venner, der kigger forbi efter skoletid.

    SKRIVEBORDE, DER INDBYDER TIL UDVIKLING

    Børn har den særlige egenskab, at de af natur er modige og nysgerrige og tør at drømme stort. Det er alle gode egenskaber, som du som forælder kan støtte og værne om. Det gælder helt fra barnsben, hvor en stor del af udviklingen sker gennem leg, men det er mindst lige så vigtigt, når børnene er større, gradvist løsriver sig mere fra os og går deres egne veje. En skrivebordsplade på værelset giver plads til at udfolde og øve sig på det, der optager barnet her og nu. Med den tilhørende skuffe, som passer til denne plade, kan barnet selv sortere og organisere de små ting, der er brug for, og indrette skrivebordsområdet efter behov.

    GENNEMTÆNKT OG SIKKERT DESIGN, DER HOLDER

    Vores skrivebordsplader er fremstillet i slidstærke materialer herunder massivt fyrretræ og MDF. De har perfekt, afrundede kanter, der dels giver et legende og elegant look, og dels øger sikkerheden ved brug af bordene – her ingen skarpe kanter. Vores produkter opfylder EU’s skrappeste krav inden for kvalitet og sikkerhed, hvilket er vores garanti til dig for, at du her får produkter til børneværelset, som du trygt kan lade dit barn bruge.

    Samtidig er bordet nemt at fjerne igen, hvis der på et tidspunkt opstår andre behov, og du eller dit barn derfor ønsker at ændre i indretningen på værelset. Vi hos FLEXA tænker med andre ord meget i fleksibelt design, når vi udvikler børnemøbler, der skal holde en hel barndom.