Boy studying at his study table with desk accessories from FLEXA

Skrivebordstilbehør

13 produkter
    13 produkter
    Senest set

    Børn elsker at organisere, putte i kasser og sortere deres ting – men det kræver, at der er tænkt over detaljerne. Med det rette skrivebordstilbehør fra FLEXA kan I netop sørge for, at der er masser af muligheder for opbevaring og overblik, når det gælder alt det, der som oftest ligger fremme på skrivebordet. Skriveborde og skrivebordsstole fra Study er ideelle møbler til at skabe et område på værelset, hvor der er rum for fordybelse, kreativitet og lektielæsning. Og med tilbehør i form af skriveunderlag, bogkasser, lamper og skuffeløsninger til opbevaring kan I skabe de perfekte rammer og sørge for, at bordet nu også inviterer til at blive brugt – det gælder både mindre og større skolebørn.

    TILBEHØR OG MØBLER TIL BÅDE STORT OG SMÅT

    Børn er eksperter, når det kommer til små rum og skuffer, hvor de kan sortere og holde orden i alt lige fra farveblyanter og legoklodser til skrivehæfter og andet skolegrej. I, på og omkring skrivebordet kan børn indrette sig, så det er deres sted med plads til fordybelse og leg. Du kan hjælpe dit barn til at holde styr på skrivebordets indhold, bøger og legesager ved at indrette skrivebordsområdet med opbevaringsløsninger fra kollektioner som Popsicle, hvor kommoder og bogreoler passer til skuffeløsningerne i matchende farver. Her kan I sammen organisere de større ting, mens barnet selv kan gemme små stykker legetøj og særlige skatte i og på skrivebordet.  

    Blandt vores skrivebordsskuffer finder du de innovative Evo-skuffer med rumfordeling. Evo-skufferne passer til vores EVO-skriveborde fra Study-kollektionen og fås i flere flotte farver til både drenge og piger. Skufferne har 12 små rum i forskellige størrelser, der er suveræne til opbevaring af blyanter, viskelæder, lineal og andet, der er godt at have lige ved hånden. Også Moby-skuffen er ideel til opbevaring af småting – her kan barnet selv bestemme, hvordan opdelingen skal være med de magnetiske egetræsskinner. 

    SKRIVEUNDERLAG, DER BESKYTTER SKRIVEBORDET

    Selvom vores skriveborde kan holde til meget, er det altid en god idé at gøre dit for at værne om det, så det fremstår pænt så længe som muligt. Det er uundgåeligt, at særligt bordpladen med tiden vil få nogle knubs, men du kan gøre meget ved at anskaffe et skriveunderlag til bordet, der beskytter mod ridser, pletter og streger fra blandt andet skriveredskaber.

    Vi har flere forskellige gode bud i vores Study-kollektion, hvor du finder skriveunderlag i gennemsigtigt plastik, der kan rulles ud på bordet ved behov og pakkes sammen igen, når der ikke længere er brug for det. Vi har også mere eksklusive skriveunderlag i metal med en overflade af kunstlæder, der kan ligge permanent og beskytte skrivebordet. Sidstnævnte fås i flere farver, der desuden matcher fødderne på Evo-skrivebordet. Underlaget har også en praktisk egetræsliste med magnetfunktion, så den kan flyttes efter behov, imens den holder bøger, papirer med mere godt på plads, selv når bordet er justeret til en vippet position. Vippefunktionen giver fleksibiliteten, der gør, at dit barn kan sidde eller stå ergonomisk ved bordet og fordybe sig i lektierne, i en god bog eller i et spændende projekt uden at gå på kompromis med komforten.

    GENNEMTÆNKT SKRIVEBORDSTILBEHØR, DER VOKSER MED BARNET

    Det er en stor ting for de fleste børn at få deres eget skrivebord. Vores skriveborde i Popsicle- og Study-kollektionerne vokser med barnet, og det unikke skrivebordstilbehør vokser med og tilpasser sig barnets foranderlige hverdag og interesser. Skuffeløsninger, opbevaringskasser og bogkasser kan tømmes og fyldes, som barnets præferencer og hverdag ændrer sig. Farverne er holdt i fine, nordiske farvetoner, lyse nuancer og den naturlige træfarve, hvilket sikrer et tidløst og æstetisk udtryk, som kan bruges på tværs af aldersgrupper.

    PRAKTISKE LØSNINGER, DER MINDSKER ROD OG SKABER OVERBLIK

    Mangler dit barn skrivebordstilbehør til at få organiseret stort og småt omkring skrivebordet? Få skabt orden én gang for alle med vores praktiske løsninger i tidløst design. Vores skrivebordstilbehør sætter tingene i system og giver hver en lille genstand en fast plads, så den er nem at finde, når der er brug for den. Det giver overblik og indbyder højere grad til leg og kreative udfoldelser, når barnet lige ved, hvor tingene er.  

    Er der ikke plads til et skrivebord på børneværelset, kan du overveje at skabe mere plads på gulvet ved at investere i en højseng til dit barn, hvor skriveborde fra Classic kan passe ind under. Alternativt kan du rydde et hjørne i for eksempel stuen eller køkkenalrummet, hvor junior kan få sin helt egen plads med skrivebord. Med skrivebordstilbehør til blandt andet organisering af skrivebordet undgår du, at rodet breder sig i hjemmet, og du gør det let for barnet at rydde op, efter sjove timer med at tegne, male, klippe og klistre eller hvad end, der optager barnet netop nu.