Room with a white bunkbed from FLEXA

Køjesenge

26 produkter
    26 produkter
    25%
    25%
    Udsolgt
    Udsolgt
    Udsolgt
    Senest set

    Det er ingen hemmelighed, at en god nattesøvn er altafgørende for børns evne til at lære, forbyde sig, lege og være kreative – og så kan du samtidig være sikker på, at veludhvilet barn også ofte er et barn med godt humør. Det rette sovemiljø er medvirkende til, at dit barn får en god og tryg nattesøvn – og derfor er en god seng naturligvis også et vigtigt element. Har du flere børn, der deler værelse sammen, vil en køjeseng uden tvivl være et hit, og hos FLEXA tilbyder vi et stort udvalg af flotte køjesenge, der tilgodeser børnenes søvn og deres mange skiftende behov gennem barndommen.

    FLEXA KØJESENG – EN PLADSBESPARENDE LØSNING TIL BØRNEVÆRELSET

    Køjesengene fra FLEXA findes i serierne Classic, White, Nor og Popsicle. Hver serie rummer en bred vifte af køjesenge i smukt, dansk design med runde former og kanter og blide, nordiske farver, der passer godt ind på ethvert moderne børneværelse. En køjeseng udnytter rummets højde til fulde og giver mere plads til leg på gulvet eller til øvrige møbler på et lille værelse. Derfor kan en køjeseng være en oplagt løsning for jer, der bor småt, eller ikke har værelser nok til, at alle børn kan få deres eget. Det kan også blot være, at børnene nyder at sove sammen og derfor gerne vil dele værelse – på den måde kan I opdele sove- og legemiljø, hvis det giver mest mening for jer.

    En køjeseng kan også være et alternativ til en klassisk høj- eller halvhøjseng, hvis I ønsker at gøre plads til at en gæst, en søskende eller en forælder kan overnatte på børneværelset. Den ekstra sengeplads kan på den måde både tjene som en hyggekrog i dagtimerne og som en gæsteseng om natten, når barnet får besøg. Samtidig er der på sigt plads til en ekstra søskende i køjesengen, hvis det behov skulle komme.

    FLEKSIBLE KØJESENGE, DER KAN TILPASSES BØRNENE

    Hos FLEXA har vi en legende, men praktisk, tilgang til de designs, vi præsenterer – det gælder også for vores køjesenge. Det kommer blandt andet til udtryk i den fleksibilitet, der er udviklet til ethvert køjesengsdesign, som nemt kan ombygges, justeres og skræddersyes, så det imødekommer børnenes behov. Derfor kommer køjesengene fra Popsicle og Classic med muligheder for opbevaring i smart integrerede skuffer.

    Selvom barnet eller søskendeparret har ét behov nu, så ændrer det sig med sikkerhed, og derfor det vigtigt, at køjesengen kan tilpasses, som tiderne skifter. Køjesengen kan skilles ad, så den bliver til to separate senge, der kan stå på hvert sit værelse, hvis de igen vil sove hver for sig – og køber I ekstra dele, kan sengen også laves til en højseng. På den måde kan børnene få et skrivebord under højsengen til det ene værelse og en almindelig seng til det andet værelse. Der er med andre ord utallige mange muligheder, når du vælger en køjeseng fra FLEXA.

    KØJESENGEN TIL HELE FAMILIEN

    Ønsker I at gøre plads til hele familien, så kan I med fordel overveje en familiekøjeseng, hvor den nederste køje svarer til en mellemstørrelse seng på 140 cm. Denne model fra Popsicle og Classic-serierne kan imødekomme flere behov ved både at være pladsbesparende i små hjem og samtidig fungere som en gæsteseng og et hyggehjørne på børneværelset.

    SKABT TIL AT HOLDE HELE LIVET

    Køjesenge fra FLEXA fremstilles i kvalitetsmaterialer, såsom massivt fyrretræ, birk, eg og finér. Materialerne er nøje udvalg, så sengene både holdes i et stilrent udtryk og kan holde til at blive brugt gennem flere generationer. Alle vores køjesenge overholder EU’s strenge kvalitets- og sikkerhedskrav. Der er med andre ord både fokus på æstetik, funktionalitet og sikkerhed, hvilket blandt andet ses i stigerne, der har skridsikre trin og håndtag, de afrundede hjørner på træet og muligheden for at sætte sengehest på overkøjen.

    Du skal med ro i sindet kunne lade dit barn bruge sin nye FLEXA-køjeseng – både i løbet af dagen, hvor sengen måske bruges til leg, og ved sengetid, når det er tid til at sige godnat. Ved de fleste af køjesengene anbefales underkøjen fra 3 år og overkøjen fra 8 år.

    TILBEHØR TIL KØJESENGE FRA FLEXA

    Vores køjesenge er ikke blot fleksible i sig selv - de kan også bruges sammen med et væld af lækkert tilbehør, der åbner op for endnu flere muligheder. Til køjesengene fås blandt andet boghylder til alle barnets favoritbøger, sengeskuffer til opbevaring af tøj og legetøj med mere, sengeheste til overkøjen i matchede farver. Under flere af sengene kan man samtidig tilføje en gæsteseng, så I på den måde kan skabe endnu flere sengepladser på børneværelset uden, at det optager mere plads. Med det rette tilbehør kan I med andre ord skabe kombinationen af lege- og sovemiljø på en måde, så barnet får mest muligt ud af pladsen på børneværelset.

    Gå på opdagelse blandt vores mange køjesenge, og husk også at tage et kig på vores komfortable madrasser, dyner og puder fra Sleep-kollektionen. De giver dit barn de bedste forudsætninger for at sove godt og drømme sødt hele natten igennem, så det kan vågne frisk og veludhvilet og være klar på nye eventyr.