changing table from FLEXA

Pusleborde

19 produkter
    19 produkter
    Senest set

    Er der ét sted, hvor der bruges rigtig meget tid med en baby, særligt det første år, så er det ved puslebordet. Det er først og fremmest her, der skiftes ble – og dem er der mange af. Men derudover er det også her, du giver din baby tøj på, hjælper med nakketræningen og pusler i løbet af dagen. Det er med andre ord på puslebordet, du har værdifuld kontakt til dit lille barn i løbet af de første måneder og år. Derfor er det vigtigt, at puslepladsen fungerer for dig – og er du på udkig efter et fleksibelt puslebord i god kvalitet, kan et FLEXA-puslebord være sagen for dig!   

    FLEXA-pusleborde med skuffer, hylder eller skab

    Det vigtigste ved et godt puslebord er, at du har en optimal arbejdshøjde, så du har mulighed for at læne dig ind over barnet og få god øjenkontakt. Dernæst bør du også vælge et puslebord med god plads til opbevaring, for det er ikke så lidt af tøj, bleer, klude, plejeprodukter med mere, der gerne skal være lige inden for rækkevidde, når du pusler om dit barn. I vores sortiment finder du FLEXA pusleborde med skuffer, med åbne hylder eller med skabslåger, så du selv kan vælge den løsning, der passer bedst ind hjemme hos jer.

    Basen er den samme for alle pusleborde og en del af vores smarte Roomie-serie, så du kan fjerne pusleenheden og dermed bruge puslebordet som en ganske almindelig kommode eller et skab på børneværelset, når pusletiden er veloverstået. På den måde kan møblet vokse med barnet og skabe glæde og gavn i mange år. Du kan tilmed udstyre kommoden eller skabet med de smukke, runde ben fra Roomie-serien, hvis du vil give møblet et helt andet udtryk eller løfte det i højden.

    På børneværelser, hvor flere børn i forskellige aldre deler værelse, er det også rart med en god kommode eller et skab, der kan rumme stort og småt, som det ældste barn skal bruge, og samtidig fungere som puslebord for det yngste barn.

    Fleksible funktioner og konstruktionsmuligheder

    Vores pusleborde er fremstillet i MDF og er super nemme at rengøre efter behov. Et smart hul i toppen giver nem adgang til vand og andet tilbehør, som skal holdes uden for babys rækkevidde. Babyer er nysgerrige af natur og vil gerne undersøge alt omkring sig, og jo ældre de bliver, jo mere mobile og utålmodige bliver de typisk også under bleskift, der gerne bare overstås i en fart. Derfor skal puslesituationen være simpel for jer som forældre, og med et godt puslebord fra FLEXA bliver seancen heldigvis hurtigt og sikkert klaret, så barnet kan komme ned og udforske verden igen.

    I vores Baby-kollektion finder du puslehynder, som fuldender puslepladsen og gør den til det hyggelige sted, som den også skal være. Derudover finder du foruden puslebordene også tremmesenge, højstole og meget mere til familiens yngste, som også matcher de øvrige FLEXA-møbler uden problemer. Babymøblerne er holdt i neutrale farver, så du nemt kan sætte det præg på puslerummet- eller babyværelset, som du ønsker.

    Sikkert design frem for alt

    Babyer kræver som udgangspunkt ikke meget plads, så længe de ikke har lært at kravle eller gå endnu. Alligevel kan det være noget af et puslespil at få plads til et puslebord, hvis pladsen i forvejen er trang. Pusleenheden på puslebordet kan drejes, så bordet fylder mindre, når det ikke er i brug – og foretrækker du at pusle dit barn fra denne vinkel, der også mulighed for det. Det er netop fleksible løsninger som denne, der kendetegner vores designs i de forskellige kollektioner, hvor funktionalitet og godt håndværk går hånd i hånd. Derudover er sikkerheden også et fokuspunkt, som er gennemgående for alle børnemøbler – og derfor er alle hjørner glatte, afrundede og med soft close i skufferne, så de små fingre ikke kan komme i klemme.

    FLEXA – kvalitetsdesign, der vokser med barnet

    Hos FLEXA er det helt essentielt, at vores produkter skal kunne bruges gennem mange år. Det sikrer vi ved at vælge gode materialer, der holder til hverdagens til tider hårdhændede brug, og ved at skabe designs, som kan vokse med barnet i takt med, at det bliver ældre og får nye behov. Når du, efter endt pusletid, laver et af vores pusleborde om til en kommode eller et skab, vil det egne sig perfekt til opbevaring af tøj, sengelinned, bøger og legetøj på børneværelset. Måske endda i kombination med flere af vores Roomie-moduler, der giver dig præcis den fleksible opbevaringsplads, dit barn har brug for.

    Roomie-modulerne, som puslebordene er bygget op af, er godkendt efter EU’s strengeste sikkerheds- og kvalitetskrav, og du kan derfor trygt vælge opbevaringsløsninger og andet interiør til børneværelset fra vores spændende udvalg af moderne design. Mangler du et puslebord til din baby, er Roomie-serien et sikkert valg.