Girl is studying at her FLEXA study table

Study

We've Got Your Child's Back! A full study collection of ergonomic designs – study desks, desk chairs, and study accessories, to help secure good ergonomic study positions for any child of any age.
19 produkter
    19 produkter

    5 råd til en god, ergonomisk siddestilling

    Senest set

    FLEXA Study er en kollektion tiltænkt børn i skolealderen, der har behov for et godt sted til fordybelse, når der skal laves lektier, arbejdes med kreative projekter eller ganske enkelt bare slappes af i eget selskab eller sammen med vennerne. Kollektionen består af skriveborde og skrivebordsstole i ergonomisk design, der sikrer alletiders komfort for dit barn, så det kan koncentrere sig om den igangværende aktivitet. 

    Ergonomi i højsædet hos FLEXA

    Ergonomisk design fremmer børns koncentrationsevne og giver dem de bedste vilkår for udvikling og læring. Med FLEXA Study-kollektionen introducerer vi en kollektion af skriveborde og skrivebordsstole, der alle afspejler kerneprincipperne for ergonomisk design til børn. For at sikre det optimale læringsmiljø for børnene kan både stole og borde justeres i højden, og udvalgte skriveborde har en bordplade, der kan tiltes for at opnå en endnu bedre arbejdsposition. Flere af skrivebordsstolene kan justeres i dybden, så barnet opnår suveræn siddekomfort uanset alder og størrelse.

    Stilrent design og flotte farver

    Det er hverken sundt for børn eller voksne at sidde stille for længe eller at have en uhensigtsmæssig arbejdsposition. Derfor er det vigtigt at gå efter et skrivebord og en skrivebordsstol, der passer i størrelsen til den, der skal bruge møblerne. Selvom god ergonomi er langt det vigtigste, betyder et lækkert og gennemtænkt design også noget for arbejdsglæden.

    Designet på møblerne i FLEXA Study-kollektionen er stilfuldt og harmonisk med afrundede former, der fremmer det legende udtryk og sikkerheden ikke mindst. Farvepaletten består af fine nordiske nuancer, hvilket gør nemt at integrere møblerne i indretningen på børneværelset. De rette rammer inspirerer til læring, og med FLEXA Study får du en kollektion, der giver børn lyst til at lære, øve sig og hele tiden udvikle sig. Øvelse gør mester, og det kræver ofte hårdt arbejde at nå sine drømme, men det kan heldigvis også være sjovt undervejs.

    Plads til leg og læring med FLEXA STUDY

    Det skal være spændende og motiverende at lære – i hvert fald det meste af tiden – og du kan hjælpe dit barn godt på vej ved at sørge for, at der er en uforstyrret plads i hjemmet, hvor der er ro til, at lektierne kan ordnes, eller plads til et kreativt projekt.

    Blandt vores skriveborde i FLEXA Study finder du modellerne Moby, Woody og Evo, der fås i flere forskellige farver. Fælles for alle skrivebordene er, at dit barn får et robust skrivebord, der kan tåle at blive brugt hver eneste dag gennem barndommen. På den måde kan det valgte skrivebord gå i arv mellem søskende i takt med, at endnu et barn når skolealderen og får brug for et funktionelt skrivebord.

    Udover skrivebordene har vi også en lang række af skrivebordsstole, herunder de klassiske, polstrede Verto-stole samt de mere moderne Conversa- og Ray-stole. Skrivebordsstolene kan indstilles i højden, i ryglænet og i sædedybden, hvilket sikrer den mest optimale siddestilling.

    Sidst men ikke mindst rummer FLEXA Study-kollektionen også diverse tilbehør til barnets skrivebordsplads, heriblandt skriveunderlag, der beskytter skrivebordet mod ridser og streger fra skriveredskaber, samt taskekrog til at hænge skoletasken på og Moby- og Evo-skuffer til at skabe orden i opbevaringen i skrivebordsskuffen. Der er altså rig mulighed for at skræddersy skrivebordspladsen, så den passer til det enkelte barns behov og interesser. Lad børnene selv organisere og sortere i de små kasser og rum – det elsker de!

    Styr på sikkerheden

    Vælger du møbler fra FLEXA Study-kollektionen kan du føle dig helt tryg ved at lade dit barn bruge møblerne hver eneste dag. Udover at være ergonomiske i designet, er produkterne fra Study også godkendt efter EU’s strengeste kvalitets- og sikkerhedskrav. Møblerne er udført i slidstærke materialer, som metal, laminat, MDF og massivt fyrretræ, med afrundede hjørner, så du slipper for skarpe kanter. Både skriveborde og skrivebordsstole justeres nemt så de passer perfekt til barnet.

    Hvor drømmene kan udfolde sig

    Det er gratis at drømme, og særligt i barndommen er der masser af plads til, at barnet kan prøve forskellige fremtidsdrømme af gennem leg og eventyrlysten fantasi. Særligt når barnet når skolealderen, begynder små og store drømme at banke på, og mange bliver her fanget af en bestemt interesse og hobby. Interesser, der kan skifte nærmest fra den ene dag til den anden, og det skal der være plads til. Omskifteligheden i børns interesser og behov må også gerne afspejles i børneværelset, der skal være et skønt rum for leg, læring og drømme både nat og dag igennem hele barndommen.