Girl is playing with her play tent from FLEXA

Legehuler

5 produkter
    5 produkter
    50%
    50%
    Udsolgt
    50%
    50%
    Senest set

    De fleste børn kan lide at bygge huler og at skabe deres eget private rum med plads til timevis af god leg. Der er noget hemmeligt, trygt og mystisk over en hule – og her er voksne sjældent velkomne. Med en legehule fra FLEXA kan du skabe en fin, let hule i sengen, på gulvet, i stuen eller hvor end dit barn foretrækker at legen foregår. Indretter I børneværelset med en legehule i stof fra FLEXA, har de små altid et sted, hvor der er plads til rolige stunder med en bog eller vilde sværdfægtninger på ridderens borg.

    FLEXA-HULE I TEKSTIL MED FINE MOTIVER

    De fleste børn er udstyret med en helt utrolig fantasi, og sørger vi for at værne godt om den ved at støtte barnet i dets kreative idéer, kan fantasien få lov at udvikle sig og vokse frit. Der er intet som en ubegrænset, utømmelig barnefantasi – og det vil vi hos FLEXA gerne understøtte med fine, integrerebare børnetekstiler til vores senge.

    Børn har sjældent brug for meget andet end den gode fantasi for at sætte en spændende leg i værk, og når de først er i gang, kan de blive ved at finde på i timevis. Med en legehule, der både kan bruges på selve sengen og som en almindelig hule på gulvet, er der masser af mulighed for leg og fordybelse både alene og sammen med gode venner.

    Her er der både rum for afslapning og vilde lege – måske med udgangspunkt i nogle af de skønne temaer, som vores legehuler er udsmykket med. Lad dit barn tage på safari, flyve i helikopter, redde dagen som brandmand eller vinke fra toppen af prinsessens slot.

    SLIDSTÆRK KVALITETSDESIGN MED LANG LEVETID

    Vores FLEXA-huler er produceret i bomuld, er mærket med Standard 100 by OEKO-TEX-certificering og er vaskbare, så det ikke gør noget, hvis der kommer pletter på stoffet. Legehulerne er skabt i slidstærke materialer, der kan holde til børnenes vilde lege. FLEXA-hulerne er nemme at montere på en halvhøj, mellemhøj eller almindelig enkeltseng – som fra vores Popsicle-, White-, Nor- eller Classic-kollektioner. I kan også sætte hulen op på gulvet på et øjeblik, så er den straks klar til leg.

    PRODUKTER, DER EMMER AF PLAYFULNESS

    Hos FLEXA har vi en legende tilgang til design og interiør, og derfor forsøger vi altid at få så meget playfulness frem i de enkelte produkter som muligt. Med playfulness kommer fleksibiliteten også, og det er netop noget af det, legehulerne virkelig indbefatter. Legehulerne er ganske enkle i udformningen som en tunnel og appellerer derfor til at børnene skal have gang i deres egen, frie fantasi for at fylde hulens rum ud.

    Hulerne kan bruges på et væld af måder og låser ikke børnene fast til én bestemt leg. Lad dem være kreative og udfolde deres sjove, skæve ideer og se, hvordan magiske legestunder kan opstå. Har dit barn en halvhøj eller mellemhøj seng, kan du også lave en hyggelig hule under sengen ved hjælp af et af vores legeforhæng, der fås i samme flotte designs som de populære FLEXA-huler. Tilføj også smarte sengelommer, rygpuder og andre fine tekstiler, der er med til at gøre sengen indbydende i dagtimerne såvel som nattetimerne. I sengelommerne kan barnet opbevare sovebamsen, yndlingsbogen eller gemme alle sine små skatte et sikkert sted, der er lige ved hånden ved sengetid. Skab et fint sove- såvel som legemiljø med de samme bløde tekstilprodukter.

    UNIKKE TEKSTILER TIL LEG OG AFSLAPPENDE STUNDER

    Vil dit barn elske at have sin helt egen FLEXA-hule, så tag et kig på vores forskellige designs, og vælg den legehule, som du tror, at dit barn vil synes allerbedst om. Her har du med andre ord et godt punkt til ønskesedlen til dine egne eller børn, du kender. Du kan også tage barnet med på råd og lad ham eller hende vælge hvilken en af hulerne, der er det største hit. Deler børnene værelse eller legerum, er legehulen en oplagt tilføjelse, der uden tvivl vil invitere til masser af leg og hygge, når der er venner med hjemme på besøg.

    Vores legehuler danner også rammen om afslappende stunder, når barnet trænger til at koble af efter en lang dag. Legehulen er samtidig en god tilføjelse til sengen, hvor barnet kan ligge trygt og godt under hvælvingen, som nu er en sovehule i stedet for legehule. På den måde er en FLEXA-hule et utroligt alsidigt produkt, der både kan bruges som hule på gulvet til de mindre børn og som hule eller afskærmning i sengen til de større børn, der sover i halvhøj eller mellemhøj seng.