Legeværksted og legeværktøj
Praktiske aktiviteter styrker både selvværd og finmotorik og øger dit barns evne til at være selvhjulpen. Det er derfor rigtig godt for dit barns udvikling, når det får lov til at deltage og hjælpe til på lige fod med de voksne – men på sine egne præmisser. Med et legetøjsværksted fra FLEXA kan dit barn både efterligne de voksnes adfærd og udfolde sine egne ideer ved at bygge ting, som en rigtig tømrer ville gøre det.
Legeværktøj i kvalitet og godt håndværk
Fuldend dit barns værkstøjbord med en solid værktøjskasse, der indeholder alt det nødvendige legeværktøj dit barn får brug for til sine kreative projekter: Sav, hammer, skruetrækker, lineal, og meget mere.
FLEXA skaber legetøj, der holder. Vores legetøj kan tåle ungernes tumlen og til tider vilde leg. Det sikrer vi os ved kun at bruge det bedste og mest holdbare træ og ved løbende at lade vores eksperter, nemlig børnene, teste vores produkter af i praksis.
Legetøj der vokser med barnet
Hos FLEXA skaber vi fleksible produkter, der kan vokse med barnet og følge det i mange år. Det er vigtigt for os, at vores legesager er relevante for de behov, du og dit barn har nu og her, samtidig med at et produkt fra FLEXA også er en langsigtet investering, der holder og skaber glæde og gavn år efter år.
Det enkle design på arbejdsbænken og børneværktøjet passer til både de mindste og de lidt større børn, og legen med de enkelte legesager bliver kun mere spændende og nuanceret i takt med, at dit barn vokser, forstår mere og kan integrere hverdagens små og store oplevelser i sin leg.
Legeværktøjet fra FLEXA opfylder naturligvis de strengeste kvalitetskrav fra EU. Det er din garanti for, at du trygt kan lade dit barn lege med værktøjet ved sin værktøjsbænk så ofte og så længe som din lille håndværker har lyst til.