Girl Climbing on FLEXA Indoor Climbing frame blushGirl climbing on blush Indoor Climbing frame from FLEXA

Derfor skal du give dit barn et klatrestativ

by Mette Vainer Wegloop

Små børn elsker at klatre! Men at se sin lille tumling kravle op og balancere på den høje sofaryg kan være ret så nervepirrende. En løsning kan være at give dit barn et indendørs klatrestativ. Med klatrestativet giver du dit barn et sikkert og sjovt alternativ til at klatre på møblerne, og det trekantede legetårn gør tilmed en masse godt for dit barns grovmotorik, kropskontrol og selvtillid.

Highlights: 

  • Klatrestativet går også under navnene klatretrekant, klatrepyramide og legetårn. 
  • Klatrestativer er legetøj, som har til formål at stille små børns nysgerrighed og klatretrang. 
  • Et indendørs klatrestativ hjælper din tumling med at udvikle: 
    • En solid grovmotorik (ved at aktivere muskler, led og balance samtidig).  
    • Bedre kropskontrol (evnen til at reagere hensigtsmæssigt på eksterne impulser). 
    • Selvtillid og gå-på-mod ("Yes! Jeg nåede toppen. Dét skal jeg prøve igen!")  
  • Vælg et robust klatrestativ med afrundede kanter af hensyn til dit barns sikkerhed.  

Hvad er et klatrestativ helt præcist? 

Der findes mange forskellige slags klatrestativer til børn. Søger du på navne som ”klatretrekanter”, ”klatrepyramider” eller ”legetårne”, finder du alt fra trekantede modeller til halvbuer og konstruktioner med eller uden rutsjebane. Fælles for de indendørs klatrestativer er dog, at de alle er udviklet med det unikke formål at stille små børns nysgerrighed og ukuelige klatretrang.     

Ergoterapeut og opfinder af Tumlastik-konceptet, Mette Vainer Wegloop, fremhæver tre gode grunde til at give sit barn et klatrestativ:  

1. Klatrestativet styrker dit barns grovmotorik 

"Klatrestativet ansporer til dynamiske bevægelser, som at klatre op og ned, balancere ovenpå stativet eller kravle frem og tilbage. Det er et stykke legetøj, som både aktiverer dit barns ben, arme og core-muskulatur, og det er lige præcist dette samspil mellem muskler, led og balance, der udvikler og styrker dit barns grovmotorik."  

2. Klatrestativet giver bedre kropskontrol

"Mennesker med god kontrol over deres krop er i stand til at reagere hensigtsmæssigt på impulser fra omgivelserne. For små børn, der for eksempel går op ad en trappe, betyder det, at de hurtigt lærer, hvor meget de skal bøje i knæet og løfte foden, for at det passer med næste trin. Det er en færdighed, som kræver øvelse, og på klatrestativet får dit barn trænet sin kropskontrol, både når det klatrer op og ned ad trinnene, drejer rundt på smalle steder og øver sin faldeteknik."

3. Klatrestativet booster dit barns selvtillid

"Øvelse gør mester, og den dag dit barn når helt til tops, er der gode chancer for, at det vil føle sig både stolt og også helt tryg ved at prøve igen. De helt små børn kan starte med at holde fast i klatrestativets sider og øve sig på deres første, sidelæns skridt. De lidt større børn kan øve sig i at klatre op og ned ad de skrå sider og måske kravle hele vejen over tværs." 

Lidt om sikkerhed

Sørg altid for, at dit barn leger under opsyn af en voksen og med alderssvarende legetøj. De fleste klatrestativer har afrundede kanter og høje sider, som små børn kan gribe fat i, når de kravler og klatre. Det bliver kun sjovere, når søskende og legekammerater leger med, så sørg for at vælge et robust klatrestativ, der giver mulighed for, at mere end ét barn leger ad gangen. 

 


3 FOR 2
50%
3 FOR 2
50%
3 FOR 2
50%

Mød vores team af eksperter

Læs mere