Dette websted har begrænset understøttelse af din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Dansk design siden 1972

Gratis levering ved køb over 499 kr.

FSC®-certificeret træ


Kurv 0

Ingen flere produkter tilgængelige for køb

Produkter
Matcher med
Total Gratis

Fragt, skatter og rabatkoder beregnes ved betaling

3 geniale farve-trends til børneværelset

3 Brilliant Colour Trends for the Kid’s Room

Drømmer du om at give dit barn et nyt, flot værelse, men orker du ikke den helt store makeover? Så kom lidt nye farver ind på børneværelset, lyder tippet fra boligstylist Lene Rønfeldt. Her fortæller hun om tre geniale farve-trends, der er supernemme at komme i mål med, ikke koster det vilde og alligevel har stor effekt. 

Highlights:  

  • Boligstylist Lene Rønfeldt tipper om tre geniale farve-trends, der er oppe i tiden lige nu:  
  • Malede lofter. Det er en fin måde at få dit barns yndlingsfarve ind i rummet på. 
  • Mal fra gulvet og op i en højde af 120 cm. Det giver værelset stil og kant.   
  • Tone i tone skaber ro - prøv trenden med at male fodlisterne og dørkarmene.  
  • Leg med farverne! Tiden med lyserødt til pigeværelset og lyseblåt til drengeværelset er forbi. 

Med ganske få virkemidler kan du forvandle dit barns værelse til det drømmeværelse, som både du og din stilbevidste dreng eller pige drømmer om. Det handler bare om at tænke i farver, siger boligstylist Lene Rønfeldt. Her tipper hun om tre geniale trends, der er oppe i tiden lige nu:   

1. Smæk yndlingsfarven op i loftet 

Hvem har egentligt sagt, at man ikke må komme maling op i loftet? 
 
”Jeg er helt vild med den tendens, der pt. er, hvor man maler loftet fremfor væggene. Det er en genial måde at få sit barns yndlingsfarve ind i rummet på. Er dit barns yndlingsfarve for eksempel lilla, og har du svært ved at forestille dig ”lilla til hele rummet”, så kan du bruge en neutral beige eller grå på væggene og så male loftet lilla. Det vil skabe en fin ro og harmoni i rummet, og I får en løsning, som I begge er glade for.” 

 

2. Mal i børnehøjde 

Er du ikke til at male hele børneværelset, så kan det være denne trend er mere noget for dig:  

”Giv børneværelset stil og kant med delvist malede vægge. Her maler du væggene fra gulvet og op i en højde af for eksempel 120 cm., så det øverste af væggene forbliver hvide. På den måde opnår du ro i bunden af værelset, hvor alt det pangfarvede legetøjet ofte er, og du beholder de lyse, hvide vægge i toppen. Sørg for at vælge en farve, der ikke er alt for mørk - det får nemlig rummet til at syne lidt større,” siger Lene Rønfeldt og fortsætter:  

“Og hvis du vil gå all-in på tonede flader, så kan du samtidig male loftet i en lysere eller mørkere tone af vægfarven. Det vil give en flot effekt og endnu mere ro på.” 

3. Skab ro med tone i tone  

Leg også med tone i tone, når det kommer til de små detaljer, såsom fodlister, dørkarme og opbevaringsmøbler.  

”Derudover ser man også meget en tendens med at male dørkarme og fodlister i samme farve som væggen, eller i en tone over eller under vægfarven. På den måde undgår du kontrasten med hvid karm og farvet væg, som kan virke meget hård. I stedet vil det monokrome look give ro og harmoni i værelset. Du kan også vælge ensfarvede kasser, eller et stort skab med låger, hvor I kan gemme legetøjet væk, når det er sengetid.” 

Lene Rønfeldt slutter af med at slå fast, at tiden med lyserødt til pigeværelset og lyseblåt til drengeværelset er endegyldigt forbi: ”I dag ser man meget mere en åbenhed overfor forskellige farver på børneværelset – gammelt og nyt bliver kombineret og gerne med træ som accent til det farverige.”