Baby exercises while sliding on FLEXA wooden slideBaby is sliding on FLEXA wooden slide

Lær din baby at gå: 3 gode øvelser

by Mette Vainer Wegloop

Hvis der er én ting, du som forælder kan være sikker på, så er det, at livet med børn er fuld af usikkerhed. Spørgsmål som "hvornår kan jeg forvente, at min baby kravler?" og "hvorfor kan min baby ikke gå endnu?" kan hurtigt komme til at fylde. Se, hvad vores ekspert i små børns motoriske udvikling siger om at lære at kravle og gå, og få øvelser til at fremme dit barns første, selvstændige skridt.

Highlights:  

  • Hav tillid til din baby – alle børn udvikler sig i deres eget tempo og på deres egen måde.  
  • Hjælp din baby med at tage sine første, selvstændige skridt ved især at træne:  
    • Balanceevnen 
    • Musklerne i ben, mave og ryg 
    • Muskel-ledsansen (evnen til at spænde korrekt op i sine muskler og led) 
    • Falderefleks (refleksen, som sikrer, at vi tager fra på en optimal måde, når vi falder) 
  • Hjælp din baby på benene med disse sjove øvelser:  
    • Pariserhjulet: Stimulerer din babys balance, kropsstyrke og muskel-ledsans.  
    • Babyrodeo: Styrker dit barns balance, faldteknik og musklerne i ryg og mave. 
    • Gå på line: Træner dit barns balance, faldteknik og muskel-ledsans. 

Alle børn udvikler sig i deres eget tempo 

"Børn udvikler sig i deres eget tempo og på deres egen måde. Nogle babyer kommer omkring ved at skubbe sig fremad på maven, mens andre overrasker ved at gå, før de lærer at kravle. Så i stedet for at fokusere på, hvornår tingene sker, er det bedste, du kan gøre at have tillid til dig selv og dit barn," siger ergoterapeut og kraniosakralterapeut Mette Vainer Wegloop.  

Alligevel opfordrer hun til at planlægge en masse fysisk aktivitet for at støtte sit lille barns udvikling: "At tumle sammen og lege fysiske lege giver glade og velfungerende børn. Du kan fremme dit barns motoriske udvikling ved at aktivere bestemte bevægelser, muskler og sanser. For at lære at gå skal din baby have mulighed for at opbygge en sikker balance, styrke sine underkropsmuskler, arbejde på sin faldteknik samt udvikle muskel-ledsansen, som er den sans, der får os til at spænde korrekt op i muskler og led, når vi bevæger os."        

Mette Vainer Wegloop har tre øvelser, som hjælper din baby til at komme op at gå.  

1. Pariserhjulet 

Fremmer: Din babys balanceevne, muskel-ledsans, ryg-nakke-muskler og mavemuskler. 

Det skal du bruge: En blød Legemadras på gulvet. 

Sådan gør du:  

  • Sæt dig med fødderne i madrassen og let bøjede ben.  
  • Placér din baby, så du har din babys ende hvilende mod dine fødder og din babys ryg hvilende mod dine skinneben.   
  • Hold omkring din babys hofter og gyng selv bagud, mens du løfter dit barn henover dit hoved.  
  • Undervejs lader du dit barns krop rotere en halv omgang inde i dine hænder. Derved ender dit barn med at stå på sine fødder oppe over dit hoved.   

2. Babyrodeo 

Fremmer: Din babys balanceevne, fladerefleks, muskel-ledsans, hånd-øje-koordination og musklerne i nakke, ryg og mave.  

Det skal du bruge: Et stort vatteret tæppe, sammenrullet så du kan sidde på det, plus noget iøjnefaldende legetøj, der ikke nemt ruller væk.  

Sådan gør du:  

  • Læg det sammenrullede tæppe på gulvet og sæt dig oven på det.  
  • Sæt din baby oven på det sammenrullede tæppe med benene ud til hver sin side og med ryggen mod din front.  
  • Støt dit barn omkring hoften, og læg et stykke legetøj på hver side af det sammenrullede tæppe. Når dit barn rækker ud efter legetøjet, lader du lige så stille tæppet give efter for bevægelsen. På den måde styrker du din babys balanceevne og falderefleks.  

Efterhånden som dit barn bliver større kan du løsne grebet om dit barns hofter. En dag vil dit barn kunne sætte sig, blive siddende og rejse sig igen uden hjælp fra dig. Du kan også udfordre din baby ved at placere legetøjet længere væk.  

3. Gå på line 

Fremmer: Dit barns balanceevne, falderefleks og muskel-ledsans.  

Det skal du bruge: En stak tunge bøger og et bræt, som dit barn kan øve sig i at gå på (længde = ca. 2m, bredde = ca. 20cm).  

Sådan gør du:  

  • Lav to stabler ud af bøger, og læg brættet ovenpå.  
  • Hjælp dit barn op at stå på brættet og lad det finde balancen. 
  • Lad dit barn gå frem og tilbage, eventuelt med dig i hånden i begyndelsen. 
  • Slut af med at lade dit barn hoppe ned fra brættet nogle gange, mens I holder i hånd.   
  • Når dit barn har lært at gå sikkert på brættet, kan du fjerne den ene stak bøger, stille brættet på skrå og lade dit barn øve sig i at gå op og ned ad bakke.   

 


Udsolgt
Udsolgt
50%
50%
Udsolgt

Mød vores team af eksperter

Læs mere