Børn er eksperter i at rode, og de ikke lige så gode til at rydde op igen – det er noget, de skal lære. Men hvordan lærer man sit barn at blive god til at rydde op efter sig? Vi har spurgt familievejleder, Lola Jensen, og her får du hendes tre bedste tips.  

Highlights: 

• Du hjælper dit barn med at blive god til at rydde op ved at:  
• Gøre oprydningen til en fast rutine – lidt hver dag eller en større omgang en gang om ugen.       
• Gøre opgaven overskuelig for dit barn – hav f.eks. faste opbevaringskasser.  
• Læse dit barns overskud – og afstemme dagens opgaver derefter.  
• I takt med, at dit barn bliver ældre, kan du også bede om hjælp til huslige pligter, såsom rengøringen og madlavningen.       

”Din mor arbejder ikke her!” Eller gør hun?  

Vi kender det alle sammen. I pressede situationer, hvor klokken er blevet for mange og alle er blevet for trætte, ender du med at klare alting selv. Men hvad der virker som en fin måde at få klodserne af vejen i en fart, er i virkeligheden at give dig selv og dit barn en bjørnetjeneste, siger familievejleder Lola Jensen.   

”På den måde lærer dit barn aldrig at rydde op efter sig selv. I risikerer ovenikøbet at få en hverdag med konflikter over ’hvem gør hvad hvornår.’ Og så er det, at man kan komme til at skælde ud og sige dumme ting som ’Nu tæller jeg til 3: En… to…’ eller ’NU kommer du i gang!’ eller den som mange kommer til at sige ‘Du kan selv rode det hele til, så kan du også rydde det hele op igen.’”  

Så hvad gør man, hvis man gerne vil holde sig fra at lyde sådan og samtidig give sit barn gode vaner? Lola Jensen foreslår, at man som forælder forsøger at:    

1. Gøre oprydningen til en fast rutine  

”Børn, og mennesker i det hele taget, reagerer dårligt på beskeder, der kommer ud af det blå: ’Ej, nu er her blevet for rodet – kan du ikke lige rydde op.’ Sådan en besked dræber den gode leg, man lige var i gang med. Hvorimod, når oprydningen ligger fast, for eksempel lige inden spisetid, eller når I støvsuger om lørdagen, så kan alle i familien slappe af, og det bliver mere en vane end en sur pligt, at I tager fat sammen,” siger Lola Jensen og tilføjer:  

”Med små børn kan du ikke kræve, at de kommer tingene ned i de rigtige kasser. For dem er det hele en leg, og de vil synes det er meget sjovere at vælte tingene ud af kasserne. Sådan må det være. Men fra 6-7-års-alderen begynder børn at blive gode til at tage ansvaret. Indøv rutinen – dag efter dag efter dag – og hav tålmodighed, så skal det nok komme.”  

2. Gøre opgaven overskuelig for barnet 

”Beskeden ’nu skal du rydde op på dit værelse’ er alt for ukonkret for børn. De ville slet ikke vide, hvor de skulle starte eller slutte. Gør i stedet opgaven konkret for dit barn, for eksempel ved at sige ‘den her del af værelset starter du med at rydde op, og når jeg så er færdig med at skrælle kartofler, så kommer jeg ind og hjælper dig med resten.’ På den måde kan du trappe op og gradvist give dit barn mere og mere ansvar,” siger Lola Jensen og tilføjer:  

“Det hjælper også at have nogle gode opbevaringskasser til de forskellige kategorier af legetøj, så det er klart og tydeligt for dit barn, hvor tingene skal hen.”   

3. Læse barnets overskud  

”Nogle gange skal man også vurdere situationen som forælder. Det er en stor verden i dag, og mange børn er på overarbejde med en masse læring i daginstitutionen eller skolen og et hav af fritidsaktiviteter. På de dage, hvor du kan mærke, at overskuddet ikke rigtigt er der, der skal du sænke dine forventninger, eller du kan måske ligefrem overraske dit barn ved at have ryddet hele værelset op, når de kommer hjem fra børnehave eller skole. Så vil dit barn lære igennem dit gode eksempel, og du vil opleve, at dit barn overrasker dig den anden vej,” siger Lola Jensen og slutter af med at sige:  

”I takt med, at dit barn bliver ældre, kan du gradvist udvide deres ansvarsområder til også at inkludere opgaver såsom at tørre støv af, rede sin egen seng, tømme opvaskemaskinen, pakke sin egen skoletaske, have en ugentlig maddag og selv holde styr på lektierne. Når så dit barn når puberteten vil det igen flyde med bunker af snavsetøj inde på deres værelse, og der kan du kun lukke døren og glæde dig over, at de gode, tillærte vaner står og banker på lige efter puberteten.”