Soft storage solution from FLEXA

Opbevaringskurve og kasser

1 produkt
    1 produkt
    50%
    Senest set

    Det er alfa og omega med gode opbevaringsmuligheder på børnenes værelser. Børneværelsesopbevaring findes heldigvis i mange former, så du nemt kan finde en løsning, der passer til dit barns værelse. Et oplagt bud er opbevaringskurve, der har plads til alle barnets ejendele. Du kan se vores udvalg af både opbevaringskurve og opbevaringskasser lige her. 

    Fleksible muligheder for børneværelsesopbevaring

    Det er svært at komme udenom det: Selvfølgelig kræver et børneværelse opbevaring. Allerhelst af den overskuelige slags, så alt fra legetøj til tøj og skolesager bliver nemt tilgængeligt for dit barn – både i forhold til at finde det frem og til at rydde op igen og holde orden på værelset. Det er ganske enkelt sjovere at bruge sit værelse, når der er plads til leg, og det er let at finde det, man gerne vil lege med.

    FLEXA gør det nemt for dig at indrette et funktionelt og inspirerende børneværelse med gode muligheder for opbevaring. I vores møbelkollektioner finder du let et passende opbevaringsmøbel blandt vores forskellige garderobeskabe, reoler, skabe, opbevaringsbænke og kommoder fra kollektioner som Classic, Nor, White, Popsicle, Roomie og Dots. Møblerne kan bruges for sig selv, som de er, eller du kan organisere pladsen i børneværelset yderligere ved at bruge opbevaringskurve i kombination med dine møbler. Det giver en endnu bedre udnyttelse af hver enkelt møbels muligheder, og du får bedre styr på opbevaringen af både de større og de mindre ting på børneværelset.

    Opbevaringskurve i mange modeller

    De flotte opbevaringskurve og opbevaringskasser fra vores Room collection skaber en smuk ramme om opbevaringen i børneværelset. De fås i flere forskellige farver, der kan sættes sammen på kryds og tværs, og som passer godt til farvepaletten på de øvrige produkter fra FLEXA. Opbevaringskurvene udgør en fleksibel løsning, der kan rumme lidt ad hvert. Uanset om dit barn er til LEGO, togbane, dukker, kreative aktiviteter eller mangler opbevaringsplads til elektronik, tøj og skoleting kan I derfor få glæde af kurvene til opbevaring i det daglige. Lav gerne et system med kurvene. Så bliver det overskueligt og nemt at finde rundt i, hvad der befinder sig i de enkelte opbevaringskurve, og så er det ingen sag at lægge tøj på plads efter vask eller legetøj og skolesager på plads efter brug.

    Vores opbevaringskurve fra Room collection fås i sæt med to kurve i forskellige størrelser; en lille og en stor. Kurvene består af Oeko-Tex-certificeret bomuld, der kan vaskes ved 40 grader i maskine, hvis kurvene skulle blive beskidte. Vrangen kan vendes ud på kurvene, hvilket skaber et helt nyt look, og det er derfor muligt at ændre på kurvenes udseende og eksperimentere med værelsets indretning alt efter humør – en detalje, der måske særligt vil tiltale de større børn, der ofte har en klar holdning til, hvordan deres værelse skal se ud.

    Tidløst design i slidstærk kvalitet

    Med vores opbevaringskurve tilbyder vi en på én gang tidløs og moderne designløsning til opbevaring i børneværelset eller i legehjørnet i stuen. Mulighederne er utroligt mange, når du har gode opbevaringsmuligheder til rådighed, og når der er styr på opbevaringen, indretter resten af rummet hurtigt sig selv. En særlig fordel ved brug af opbevaringskurve er, at de er lette at flytte rundt på, og at du nemt kan tilføje flere kurve til samlingen, hvis behovet opstår, og du har brug for yderligere plads til opbevaring. Samtidig kan de smarte bomuldskurve holde til at blive brugt takket være det slidstærke tekstilmateriale. Det betyder, at du kan have glæde af kurvene i mange år, og at de holder sig pæne, selvom de er i brug til opbevaring og bliver løftet rundt på hver eneste dag.

    Opbevaring til børneværelset - designet til børn

    Et godt børneværelse skal have plads til både leg og læring samt afslapning og god drømmesøvn. Hos FLEXA fokuserer vi på vores tre kerneområder Sleep, Play og Study, som vi mener er forudsætninger for det gode børneliv. Alle børn fortjener at sove godt og at have et inspirerende miljø for leg og læring omkring sig. Det sikrer vi hos FLEXA hver dag gennem vores suveræne udvalg af børnemøbler og øvrigt boliginteriør til børneværelset, der er designet helt i øjenhøjde med børnene.

    Vi betragter netop børnene som vores vigtigste eksperter, og vi designer derfor altid helt på børns præmisser. Vi ved, at godt design og håndværk kan gøre en stor forskel. Vi er derfor stolte af at kunne levere sikkert, funktionelt og skandinavisk boligdesign i rene materialer, så du trygt kan vælge produkter fra FLEXA, når du skal indrette hjemmets børneværelser. Start med at tænke i gode løsninger til børneværelsesopbevaring, og tag et kig på vores udvalg af opbevaringskurve og opbevaringskasser her. Børns behov og præferencer ændrer sig med lynets hast i takt med, at de vokser og udvikler sig, men med de fleksible muligheder hos FLEXA bliver det nemt at indrette og at få organiseret både stort og småt på børneværelset.