Girl is playing music next to her lamp from FLEXA

Børnelamper

1 produkt
    1 produkt
    Senest set

    Det er vigtigt med masser af lys på børneværelset, der skal være et indbydende sted med plads til både leg, afslapning og fordybelse gennem hele barndommen. Hos FLEXA designer vi børnemøbler og øvrigt interiør til børneværelset med udgangspunkt i vores kerneområder Sleep, Play og Study. Uanset om du mangler en sengelampe, en skrivebordslampe eller en lampe til rummets små legekroge, finder du masser af gode bud på børnelamper her i vores udvalg af smarte lamper til børneværelset.

    BØRNELAMPER I MANGE MODELLER

    En god børnelampe skal først og fremmest sikre god belysning til værelset, men den må samtidig også godt være flot at se på. Med en lampe til børneværelset fra FLEXA er du sikker på at få en funktionel børnelampe af høj kvalitet, der samtidig er æstetisk i et moderne og stilrent design.

    I sortimentet finder du blandt andet de populære Monty-lamper, der er designet af Charlotte Høncke. Lamperne er fremstillet i hvidlakeret metal og fremstår på én gang meget neutrale i udtrykket samtidig med, at de giver indretningen lidt kant. Monty-lamperne er nemme at bruge på børneværelset, hvor de giver den ideelle belysning ved sengen, skrivebordet eller i legehjørnet. Modellen fås både som væglampe og bordlampe.

    Charlotte Høncke lægger desuden også navn til den populære kollektion Dots, som indeholder de fineste børnemøbler i afbalancerede, nordiske nuancer – som i øvrigt passer smukt sammen med de hvide Monty-lamper.

    SKAB DEN OPTIMALE BELYSNING MED LAMPER TIL BØRNEVÆRELSET

    Godt dagslys kan gøre meget for et rum, men dels ligger nogle børneværelser dårligt i forhold til det udefrakommende lys, og dels bliver der hen på efteråret og vinteren færre og færre lyse timer på døgnet. Derfor er det vigtigt med gode muligheder for at skabe lys og optimale rammer for masser af udviklende leg og læring på børneværelset.

    En god børnelampe ved sengen giver det perfekte læselys. Både når dit barn vil fordybe sig i en spændende bog på egen hånd, eller når der skal læses godnathistorie, inden lyset måske slukkes igen, og barnet går til ro. Også ved skrivebordet er det helt essentielt med optimal arbejdsbelysning, når lektierne skal klares, eller dit barn kaster sig over diverse kreative projekter. Det samme gælder for værelsets små og store kroge, hvor der leges og hygges i løbet af dagen, både alene og sammen med gode venner, søskende og andre, der står barnet nært.

    FOKUS PÅ FUNKTIONELT DESIGN OG GODT HÅNDVÆRK

    Når du vælger børnemøbler og øvrigt boligtilbehør til børneværelset fra FLEXA, er du garanteret gennemtænkte produkter af højeste kvalitet. Vores fokus er på at skabe funktionelt og fleksibelt interiør. Det vil sige møbler og tilbehør, der kan følge dit barn gennem mange år. Derudover ønsker vi at tilbyde moderne men samtidig tidløse, skandinaviske designløsninger, hvor godt håndværk går hånd i hånd med sikkert design og brugen af rene materialer.

    BØRNENE ER VORES AMBASSADØRER

    Hos FLEXA anser vi børnene som vores vigtigste eksperter. Vi har gennem mere end 50 år hver dag forsøgt at blive klogere på børn og deres behov og udvikling i forskellige stadier af barndommen. Børn er helt særlige, og det er forunderligt at opleve, hvordan magi kan opstå, når børn folder deres fantasi og kreativitet ud gennem leg. Netop legen er helt essentiel for dit barns udvikling. Det samme er god nattesøvn og spændende, lærerige udfordringer og fordybelse i løbet af dagen. Støt derfor op om både afslapning, leg og læring ved at indrette et funktionelt og fantasifuldt børneværelse med gode kvalitetsmaterialer. Vores boliginteriør kan vokse med dit barn, så du med få justeringer kan skabe en indretning, der understøtter dit barns behov år efter år, imens det gradvist vokser op og bliver til sin helt egen person.

    INDRET MED BØRNELAMPER PÅ VÆRELSET

    Uanset hvilket rum i hjemmet, der er tale om, bliver lamper ofte glemt, når vi skal planlægge indretningen. Det er nemt at komme til at fokusere på det store møblement frem for på de små detaljer, der ofte er dem, der for alvor får rummet til at fungere, og som derfor er afgørende for rummets funktionalitet. God belysning er meget vigtigt for lysten til at bruge et rum, så husk børnelamper, når du planlægger indretningen af børneværelset.

    Hvis du kender barnets værelse godt, ved du måske allerede, hvor behovet for børnelamper er størst. Hvis ikke, kan det være en god idé at tage en tur rundt i værelset og at opleve værelset med dit barns øjne. På den måde vil du hurtigt opdage, hvor de mørke områder på værelset er, og hvor du med fordel kan sætte en eller flere børnelamper op for at skabe bedre rammer om barnets aktiviteter. Et lyst og lækkert børneværelse med plads til leg er svært at stå for. Bruger du lidt tid på at indrette værelset med udgangspunkt i dit barns behov, interesser og ønsker, vil du derfor sikkert opleve, at barnet kan få timevis til at gå på værelset med at fordybe sig i både stort og småt.