2 produkter
    2 produkter
    Senest set

    Gode, pladsbesparende løsninger til børneværelset er populære som aldrig før. Det er nemlig ikke alle børneværelser, der er lige nemme at indrette, og både størrelse og udformning på rummet kan være en udfordring, der står i vejen for, at kreativiteten kan folde sig ud og idéerne komme væltende. Med Freja fra FLEXA har vi skabt en ny kollektion, der forener flere forskellige funktioner i ét. Med Freja udnyttes mulighederne og pladsen i børneværelset fuldt ud og sikrer, at du kan indrette et indbydende børneværelse med masser af plads til både Sleep, Play og Study selv på få kvadratmeter.

    SENG MED OPBEVARING FRA FREJA

    I Freja-kollektionen finder du den flotte, halvhøje seng, der er en perfekt alt-i-en-løsning med mulighed for masser af opbevaring under sengen. Her findes både en hylde, to skuffer samt to opbevaringsbokse, der til sammen sikrer den perfekte løsning til opbevaring af alt fra barnets tøj til sengetøj, legetøj, spil, bøger og andet, der gerne må være nemt at finde frem, men også gerne nemt at gemme hurtigt væk igen ved behov. Den nemme adgang til opbevaringsmulighederne gør det let for barnet selv at kunne sætte en leg i gang og at rydde op efter sig, når legen er forbi.

    Sengen fra Freja måler 200x90 cm og er designet til brug af børn fra 3 år og op. Den fås i to farver, henholdsvis en klassisk hvid og en smuk blålig farvenuance, der passer rigtig godt ind på værelset hos både drenge og piger. Sengen er fremstillet i en kombination af fyrretræ, MDF og messing. Til sengen anbefaler vi dig en god madras samt dyne og pude fra vores Sleep-kollektion, hvor du finder alt, hvad du skal bruge for at fuldende indretningen af et trygt sovemiljø, hvor dit barn kan drømme sødt hele natten igennem og vågne veludhvilet og klar på alle dagens oplevelser. Søvn er noget af det allermest essentielle for dit barns udvikling, og med sengen fra Freja skaber du gode betingelser for, at dit barn trygt kan gå til ro.

    EN PLADSBESPARENDE LØSNING, DER FREMMER SELVSTÆNDIGHEDEN

    Freja er den perfekte seng til de mindre børn, der måske er på vej til at flytte ud af tremmesengen, og som er klar til at få en sej børneseng med lidt højde på, som de kan bruge i de næste mange år. Trods højden er sengen helt sikker takket være den gode afskærmning ved kanterne, de afrundede hjørner samt den indbyggede stige, som barnet hurtigt selv vil lære at bruge for at komme op i sengen. Alle produkter fra FLEXA er godkendt efter de strengeste kvalitets- og sikkerhedskrav fra EU, så du trygt kan indrette med produkter fra blandt andet Freja-kollektionen, når du ønsker at skabe et hyggeligt børneværelse, hvor dit barn kan få timevis til at gå med både leg, læring og afslapning.
    Vælger du sengen fra Freja, får du en god kvalitetsseng i et pladsbesparende design, der udnytter rummets højde og frigiver mere plads til leg på gulvet. Samtidig har sengen en god højde, så dit barn selv kan kravle ind og ud, og opbevaringsmulighederne under sengen er super tilgængelige for selv det lille barn, så I som forældre ikke altid skal hjælpe, når favoritlegetøjet skal findes frem. Det vil højst sandsynligt give dit barn mere lyst til at gå til ro om aftenen og til at bruge værelset i løbet af dagen.

    MODERNE OG FUNKTIONELT DESIGN I BØRNEHØJDE

    Hos FLEXA skaber vi møbler og andet interiør til børneværelset, som både børn og voksne vil elske. Vores designs er tidløse, så de kan skabe glæde år efter år, men de tilgodeser samtidig de behov og præferencer, som den typiske moderne familie har. Æstetik og praktik mødes i skøn forening, og her får du møbler af høj kvalitet i rene, robuste materialer, der holder til hverdagen med børn. Vi anser netop børnene som vores vigtigste eksperter, og vi designer derfor altid med udgangspunkt i det, der hitter hos børn, og tilpasser os de krav, som nutidens børn stiller til indretningen af deres værelser. Det er ikke altid nemt at designe til børn, men det er til gengæld en spændende udfordring og oftest rigtig sjovt.

    Vi håber, at vores passion for at skabe design med masser af playfulness vil skinne igennem, når du går på opdagelse i Freja og vores øvrige kollektioner. Freja sengen kan bruges sammen eller kombineres på kryds og tværs med produkter fra vores andre indretningsserier, så du kan indrette netop det børneværelse, dit barn går og ønsker sig. Med FLEXA kan alting ske, så grib mulighederne, og skab et skønt miljø med plads til både små og store drømme. Start for eksempel med at tage udgangspunkt i sengen fra Freja-kollektionen. Så har du allerede en komfortabel soveplads samt en skøn opbevaringsløsning på plads.