De overraskende fordele ved børns rutsjeture
En rutsjebane - hvad enten den befinder sig på legepladsen eller indendørs - gør mere for dit barn, end du måske tror. En rutsjebane støtter dit barns udvikling på unikke og overraskende måder, lige fra at udfordre balancen til at lære gode manerer.
Highlights:
- En indendørs rutsjebane kan udfordre dit barns kropskontrol lige fra de første babyskridt.
- Dit barns balance forbedres gennem bevægelser som at klatre, dreje og glide.
- En rutsjebane lærer også dit barn vigtige ting om tyngdekraft, vægt og struktur.
- Rutsjebanen fremmer mere end bare bevægelsesevner - den vækker også mod.
- På rutsjebanen øver dit barn sociale færdigheder som at vente på tur og udvise tolerance.
- Sørg altid for, at de små leger under opsyn af en voksen.
Hele vejen fra balance til social intelligens
Når du vælger et FLEXA-legetøj til din lille pige eller dreng, kan du være sikker på, at legetøjet er både sikkert og lærerigt. Rutsjebanen og Legetårnet med Rutsjebane træner dit barns kompetencer inden for mere end ét område:
Kropskontrol:
Fra det øjeblik din baby kan stå op, kan han eller hun bruge Rutsjebanen. Lad de små hænder gribe fat i kanten af rutsjebanen, og se dit barn tage sine første sidelæns skridt hen langs kanten. Senere, når dit barn bliver to eller tre år, vil det elske at eksperimentere med at gå op ad den glatte side – endnu en fantastisk måde for dit barn at få større kontrol over kroppen.
Balance:
Dit barns balance forbedres, hver gang det klatrer op ad stigen, drejer rundt på det øverste plateau og glider ned ad rutsjebanen. Mette Vainer Wegloop er ekspert i børns motoriske færdigheder, og hun opmuntrer til balanceøvelser, som varierer i både retning og hastighed. Prøv for eksempel at lade dit barn glide nedad på maven. Eller tag strømperne af og se, hvad der sker!
Fysisk intelligens:
Rutsjebanen lærer dit barn vigtige ting om tyngdekraft, vægt og struktur. For den lille kan begrebet om tyngdekraften være svær at forstå, men det hjælper at mærke tyngdekraften på sin egen krop. Bonus: Ifølge Jørn Martin Steenhold, ekspert i børns udvikling, kickstarter børns fysiske kompetencer også udviklingen af deres sproglige og kreative færdigheder. Så det er bare om at opfordre til masser af fysisk aktivitet og leg.
Mod:
At rutsje stimulerer mere end bare børns bevægelsesfærdigheder. Kan du huske, hvor enorm en rutsjebane virkede for dig som barn? Det kræver mod og koncentration at skubbe sig selv fremad, men når først man har klaret udfordringen, får man mod på at prøve igen - og igen, og igen.
Sociale færdigheder:
En indendørs rutsjebane inviterer søskende og venner til at øve sig i sociale færdigheder som at dele, vente på tur og udvise tolerance. Og evnen til at vente på tur og udvise tålmodighed, f.eks. når éns søskende pludselig har lyst til at prøve, er en gave, der vil være nyttig for dit barn mange år frem.
Lidt om sikkerhed
Sørg altid for, at de små leger under opsyn af en voksen, og at de leger med legetøj, som passer til deres alder. Barndommen er den fase i livet, hvor vi kan øve os (og fejle), uden at det får alvorlige konsekvenser. Så lad dit barn øve sig så meget som muligt, og lad det udforske sin fysik igennem leg på rutsjebanen.
Mød vores team af eksperter
På FLEXA Insight finder du eksperternes gode råd til forældre samt utallige idéer til leg, bedre søvn og inspirerende læringsmiljøer.