Girl is playing with FLEXA toys in her room with a storage unit and a Dots single bed a with safety railNext to a FLEXA storage unit with Toys a girl is playing

Guide: Sådan får du styr på dit barns legetøj

by Lola Jensen

Børns legetøj fylder. Og nogle gange skulle man næsten tro, at bamserne selv kunne springe ned fra hylderne og lægge sig på gulvet sammen med bøger, byggeklodser, farvekridt og puslespilsbrikker. Men alt det rod dræber lysten til at lege – både for børn og voksne. Familievejleder Lola Jensen giver her en kærlig håndsrækning til alle, som ønsker at skabe mere orden i børnenes legesager.  

Highlights:  

Familievejleder Lola Jensen deler sine fem bedste tips til at få styr på børnenes legesager:  

  • Det er nemmere at acceptere rod, hvis du ved legetøjet gavner dit barns udvikling.  
  • Tricket er at finde den gyldne middelvej mellem ryddeligt og ikke for ryddeligt.  
  • Lad dit barns legetøjskasser rotere mellem stuen og børneværelset.   
  • Kategorisér dit barns legetøj efter type: Bilerne sammen med kørebanerne f.eks.  
  • Udnyt alle kubikcentimeter med rummelige og multifunktionelle legemøbler.  

Her får du familievejleder Lola Jensens trin for trin-guide til et (lidt) mere organiseret liv med børn:  

Vælg det rigtige legetøj 

Børn, der leger, roder. Det kan vi ikke komme udenom. Men som forældre kan du måske bedre acceptere rodet, hvis du vælger legetøj, som også gør dig selv lidt glad. For eksempel er det nemmere at acceptere et puslespil, som ligger spredt ud over hele spisebordet, hvis du ved, at det gavner dit barns udvikling. Det samme gælder for dit barns byggeklodser, musikinstrumenter, bilbaner og legemad. Måske er det okay, at huset roder lidt, så længe hver enkelt ting er værdifuldt for dig og dit barn? 

Lad os rydde op – men ikke for meget!

Med små børn handler det om at finde den gyldne middelvej mellem et organiseret hjem og et hjem, hvor legesagerne er lige ved hånden. Hvis legehjørnet er alt for ryddeligt, kan dit barn have svært ved at forestille sig en ny leg, simpelthen fordi legetøjet er gemt væk og uden for rækkevidde. Omvendt kan det være svært for dit barn at få et godt overblik over legesagerne, hvis de er spredt for alle vinde. Så prøv at gå efter den gyldne middelvej: Ryddeligt, men ikke for ryddeligt.   

Lad legetøjet rotere  

Små børn vil allerhelst lege i nærheden af deres forældre, så det giver god mening at udpege et hjørne af stuen eller køkken-alrummet og dedikere det hjørne til leg. Du kan lette mængden af legetøj ved at lade legetøjskasserne rotere mellem fællesrummet og børneværelset fra tid til anden. Dit barn må selvfølgelig altid gerne hente ting frem og tilbage, men så undgår du i hvert fald, at alt legetøj havner i stuen på én gang – og dit barn får samtidig mulighed for at ”genopdage” sit eget legetøj lidt oftere.   

Kategorisér legetøjet efter type

En rummelig reol eller bogkasse, hvor du kan opbevare dit barns kasser med legesager, er nyttig at have. Lad kasserne være inddelt i kategorier: Én kasse til biler og tilbehør som bilbaner og trafikskilte, én kasse til klodser og puttekasser og en anden kasse til alle de små dele af dit barns lægesæt for eksempel. Når indholdet igen begynder at blive for sammenrodet, sorteres og kategoriseres kasserne på ny. Med alting på rette sted, kan dit barn nemt finde sine ting – måske endda helt uden at bede de voksne om hjælp. Win-win! 

Gå efter rummelige, multifunktionelle møbler   

Når du vælger møbler til dit barns værelse, så tænk på, at møblerne skal kunne fungere i praksis. Et krea-bord kan for eksempel være et bord med fire ben. Eller det kan være et bord med indbygget papirrulle, beholdere til farveblyanter og en hylde til alt det, som dit barn får brug for i en tegne-male-situation: Papir, lineal, akvarelfarver og lignende. Med sådan et smart og rummeligt krea-bord giver du dit barn lyst til sætte sig ned og gå i gang lige med det samme.   

Nu kan legen begynde – rigtig god fornøjelse.  

 


Mød vores team af eksperter

Læs mere