15 produkter
    15 produkter
    Udsolgt
    Senest set

    At lege er noget af det absolut vigtigste for dit barns udvikling. Derfor må et børneværelse rigtig gerne inspirere til leg, og det gør bestemt ikke noget, hvis det er nemt at se, at det er et barn, der bor her. Vores FLEXA Dots-kollektion er skabt helt i børnenes ånd, men holder stadig en stil, som forældrene har lyst til at byde indenfor.

    FLEXA Dots er designet af den danske møbeldesigner Charlotte Høncke og er inspireret af børns leg og måde at interagere med hinanden på. Børn har masser af fantasi, og derfor folder FLEXA Dots-kollektionen sig også ud i masser af flotte farver, der passer perfekt til vores øvrige indretningsserier samt til vores populære Dots-kollektion med legetøj af høj kvalitet. FLEXA Dots giver dig således rig mulighed for at indrette et både funktionelt og æstetisk flot børneværelse med plads til både playfulness og praktiske løsninger.

    SUVERÆNT HÅNDVÆRK OG GODE KVALITETSMATERIALER

    FLEXA Dots er karakteriseret af sine runde, organiske former og bløde, skandinaviske farvenuancer. Møblerne, der tæller både en tremmeseng, enkeltsenge samt opbevaringsbænke, sengeheste, legeborde, børnestole, reoler, slagbænke, boghylder og taburetter, er fremstillet i asketræ og MDF, der sikrer slidstærke produkter af høj kvalitet.

    Ved at kombinere de forskellige møbler og farver på børnenes værelser kan du nemt skabe dit helt eget personlige udtryk i indretningen og få børneværelserne lige, som du eller dine børn ønsker dem. Møblerne fra FLEXA Dots kan også sagtens anvendes andre steder i hjemmet end lige på børneværelserne. Indret for eksempel med FLEXA Dots i stuen eller i køkkenet, hvor legebord, børnestol eller taburet samt de forskellige opbevaringsmøbler kan danne ramme om et hyggeligt legehjørne for de små. Brug også opbevaringsmøblerne fra FLEXA Dots i for eksempel entréen, hvor særligt den flotte opbevaringsbænk er oplagt til at skabe både opbevaringsplads og en god siddeplads til, når fodtøjet skal af og på. 

    FUNKTIONELT DESIGN I PÆN INDPAKNING

    Funktionalitet og æstetik går hånd i hånd i designet af møblerne fra FLEXA Dots. De flotte farver og de små detaljer med malede fødder på de ellers så rå træben på både senge, legeborde, stole og taburetter skaber til sammen et let og legende udtryk. Samtidig har møblerne mange praktiske funktioner og kan nemt bruges i indretningen.

    Særligt opbevaringsbænken er et meget fleksibelt møbel, der både kan bruges til opbevaring, som bænk til at sidde på og som legebord til at stå eller sidde ved, imens der for eksempel bygges med klodser, tegnes eller leges med figurer og dukker. Bænken er perfekt til opbevaring af alt legetøjet, der vil være nemt for barnet selv at finde frem takket være den smarte skuffe, der er lige til at åbne og lukke igen med selv små børnehænder. Skuffens udskæring sikrer, at ingen fingre kommer i klemme, og på grund af de praktiske gummihjul under skuffen, kan møblet flyttes med rundt i hjemmet på en skånsom måde, der ikke belaster gulvet.

    INDRET MED SKØNNE FLEXA DOTS

    FLEXA Dots er en indretningsserie i langtidsholdbare materialer og bløde farver og former, der stimulerer kreativiteten og fylder dit barns værelse med en rar og hyggelig stemning. FLEXA Dots giver lyst til at bruge tid på værelset og til at fordybe sig i mange spændende lege og aktiviteter, og møblerne passer godt ind på både det store og det lille børneværelse og i indretningen hos både drenge og piger. Brug møblerne fra kollektionen sammen, eller kombiner dem på kryds og tværs med møbler og boligtilbehør fra vores mange øvrige indretningsserier. Brug for eksempel slagbænken eller opbevaringsbænken fra FLEXA Dots i kombination med en halvhøj seng fra White-, Nor-, Popsicle- eller Classic-kollektionerne, og få mere gulvplads til leg på værelset. FLEXA Dots giver et friskt pust af farve til en ellers simpel indretning i mere klassiske, nordiske toner, og kollektionen gør det nemt at skrue op og ned for, hvor mange farverige elementer, der ønskes på værelset.

    SIKKERT DESIGN SKABT I ØJENHØJDE MED BØRN

    Hos FLEXA sætter vi en ære i at designe i øjenhøjde med vores brugere, nemlig børnene selv. Vi anser børnene som vores vigtigste eksperter, og vi har gennem mere end 50 år hver dag forsøgt at blive klogere på børns behov og udvikling. Det har vi for at kunne imødekomme de ønsker, som den moderne familie har til indretning med børn i fokus, så vi altid kan tilbyde aktuelle produkter, der kan favne familiens behov.

    FLEXA Dots er – ligesom vores øvrige indretningsserier – godkendt efter de strengeste EU-krav inden for sikkerhed og kvalitet. Du kan derfor trygt vælge design fra FLEXA Dots, når du skal indrette dit barns værelse. Her er du sikret møbler og boligtilbehør i rene kvalitetsmaterialer og et sikkert og gennemtænkt design, hvor der er kræset om hver en lille detalje. Alt sammen for at hverdagen med børn skal fungere godt for jer, og jeres børn kan få den bedst mulige start på livet.